Omaha Beach

Under de tætklippede grønne plæner 
på det vældige område langs skrænten 
ned mod den brede flade strand 
ligger hulter til bulter 
knogler og blodige uniformsjakker 
gennemblødte støvler og efterladt 
ammunition og fredens bulldozere 
har jævnet det hele til en mindepark.

Græsset må ikke betrædes
og ovenpå den forhen så larmende jord
står de myrdede sjæles tegn
opmarcheret i veldisciplinerede tavse rækker.
Mere end titusind kors står ret
og vidner om at intet andet hændte
end det som hænder i enhver krig.

Massemordets panoramiske landskab 
giver beskueren nyt mod i sorgen: 
Vi er parate igen -
geledderne er sluttet -
i døden såvel som i livet!

De hvide kors retter ind til højre 
ingen vaklen i minderne 
om krigen som skulle slutte 
al racisme og forskelsbehandling 
på grund af herkomst og tro.

Og så ser man
i hver eneste lange række af kors
jødestjerner jødestjerner
- åh hvilken subtil respekt.
Hinduer muslimer ateister og buddhister
blev alle spist af med et kors.

Kun jøden fik en stjerne
synlig i den militaristiske parade
af alle de arme døde som døde
fra hver deres kære i en krig
til forsvar for alle menneskers ret
til at leve uanset herkomst og tro.

Det er hvad dagsbefalingen melder. 
Det er parolen fra de titusind kors 
på de grønne tætklippede plæner 
over mudder og kaos og smerte 
som ikke må betrædes.

Kun jøderne har fået stjerner. 

(Hvorfor er alle korsene hvide?)


© Jesper Jensen.
Publiceret med tilladelse 
af forfatteren. Genudgivet 
af Det danske Fredsakademi 
som dukumentation af 
fredssagens historie
og udvikling.
Redaktør: Holger Terp.